En vurdering af påvirkningsgraden kan vise, hvad du har opnået med dit projekt. Det kan dog blive en svær opgave at dokumentere og måle politisk påvirkning. Men hvis du fra starten sætter nogle klart definerede mål, er du allerede godt begyndt. En vurdering af påvirkningen er altid nyttig. Hvis påvirkningen er lille, finder du ud af, hvad du kan gøre bedre næste gang. Hvis påvirkningen er stor, kan du bruge den til at overbevise beslutningstagerne til at støtte dit næste ungdom eDeltagelsesprojekt, når der skal søges om støtte, eller når der generelt skal tales for ungdomsdeltagelse.
Det er utroligt vigtigt at huske på, at påvirkning er så meget mere end at tage konkrete politiske beslutninger. Derfor er en vurdering af påvirkningen din mulighed for at demonstrere påvirkningen, som projektet har haft på mange forskellige niveauer. For det første er der de mere indirekte resultater, som kunne være den positive påvirkning, som projektet forhåbentligt havde, både på beslutningstagere og de unge mennesker. For eksempel kunne disse resultater være, at de unge deltageres viden om politik, beslutningstagning og det specielle emne, eller de emner, som blev taget op og diskuteret – og også for interessenter og beslutningstagere – at de har formet (nye) holdninger og meninger vedr. dette eller disse særlige diskuterede emne(r). Og forhåbentlig har erfaringen sået nogle frø hos de unge deltagere til et mere aktivt borgerskab! For det andet kan overvejelserne afdække positioner og temaer, som beslutningstagere ikke har været klar over tidligere. Dette kan evt. føre til en omformulering af den politiske debat. Desuden, og dette er vores ønske, så vil eDeltagelses projektet bidrage til at vise nye veje for regering hos de medvirkende organisationer.