Formålet med en kommunikationsstrategi er at skabe opmærksomhed omkring dit projekt. Du ønsker dette ofte af to grunde: 1) For at få de unge menneskers opmærksomhed, så de ønsker at deltage i dit projekt; og 2) for at dit projekt fører til påvirkning. Ved at kommunikere dit projekt ud, øges dets synlighed, hvilket forhåbentlig styrker engagementet hos både de unge deltagere og beslutningstagerne.
Du bliver nødt til at forberede en strategi, som er rettet imod hver enkelt målgruppe. Udarbejdelsen af en strategi kan være kompleks, men det behøver det ikke. Du har allerede indkredset dine hovedmålgrupper – de unge mennesker og beslutningstagerne - så nu skal du bare beslutte, hvilke hovedbudskaber, du ønsker at sende til dem og hvordan disse budskaber kommer ud. Der er ingen grænser for kreativiteten mht. hvad dette kan være. For at komme med et par eksempler, kan det være reklamestickers til laptops og nøgleringe, happenings på lokale skoler, YouTube videoer med young projektambassadører, som taler for projektet, en projekt flyer, et interview i den lokale avis, en pressemeddelelse, og så videre. Som konklusion, så afhænger hvordan af det ønskede mål for budskabet og de rådige ressourcer.
Ud over de unge mennesker og beslutningstagerne, kan det være nyttigt at kommunikere dit projekt ud til et større publikum. Denne bestræbelse vil øge opmærksomheden på dit projekt, og du har muligheden for at vinde potentielle vigtige interessenter, som evt. kan hjælpe dig med udbredelsen af budskabet. Når talen går på initiatorer, skal du begynde med at identificere de personer og organisationer, som også har del i beslutningerne, som skal tages eller i ungdom eDeltagelse generelt. Når du gør dette, så tænk bredt – både med hensyn til de forskellige typer af interessenter (fra den store virksomhed til den mindste interessegruppe) og hele spektret af interesser.
Det næste skridt er at
forberede målrettede kommunikationstiltag. Dette omfatter udarbejdelsen af et
overblik over de forskellige kommunikationsmidler, som du vil bruge til at
kommunikere med dine forskellige målgrupper. Se et ledende eksempel nedenfor,
som selvfølgelig kan uddybes noget mere:
Det er vigtigt, at du opfatter kommunikation som en vedvarende opgave, som kører gennem alle faserne i dit projekt. Hold de unge mennesker, beslutningstagerne og andre interessenter løbende opdaterede om projektets udvikling for at holde deres opmærksomhed. For at lette dette arbejde, anbefaler vi, at du forbereder en detaljeret plan, hvor hver enkel kommunikationsaktivitet beskrives og skemalægges. Du bør tage tidslinjen over projektets aktiviteter som udgangspunkt. Det første budskab, som du kan kommunikere ud til et bredere publikum, som f.eks. at kommunen er i gang med at organisere et ungdom eDeltagelsesprojekt – er en historie i sig selv! Det er meget vigtigt, at du så tidligt som muligt begynder at kommunikere dit projekt ud, så det allerede er kendt før den egentlige deltagelsesproces løber af stablen. Og når vi taler om at løbe af stablen, kunne du organisere en stor projektlancering, som overbeviser alle, som skal inddrages!
Hvis din projekt organisation ikke allerede er til stede i de sociale medier (SoMe) bør du oprette en konto på en eller flere af disse kanaler. Du bør naturligvis vælge den eller de kanaler, hvor unge mennesker allerede er til stede, så de ser dine opdateringer og tweets, og forhåbentlig deler dem med deres netværk. Hvis du har sammensat en styringskomité med en gruppe af unge, så spørg dem, hvilke kanaler, der bruges oftest, da dette i høj grad afhænger af land og aldersgruppe. Det kan desuden være nyttigt at bestemme en hashtag (#) for dit deltagelsesprojekt til lettelse af onlinedialogen vedr. dit projekt, ikke kun på OPIN platformen men også på tværs af forskellige SoMe kanaler.
Og lige til slut: Når du udarbejder dine kommunikationsprodukter, så vær sikker på, at der ikke sker copyright-overtrædelser! Alt fra fotos, lydoptagelser til litterære værker kan være beskyttet af copyright. På Creative Commons kan læse mere om emnet.
Hvad er nyttigt at vide om unge og deres kommunikationsvaner?
Hvor får de deres nyheder fra?
Hvilke SoMe kanaler bruger de?
Hvornår er de online?
Hvilke apparater bruger de hovedsageligt? (f.eks. smartphone, tablet, og laptop)
Hvordan får de deres svar? Start med at spørge gruppen af unge!