Skitsér processen for dit projekt fra A to Å

Skitsér processen for dit projekt fra A to Å


Du bør nu have en tydelig idé om formålet med dit projekt, den påvirkning du ønsker at opnå med det og rådighedsbeløbet. Dette betyder, at du er klar til at lave en grov skitse af processen fra A til Å, som selvfølgelig skal passe ind i beslutningsprocessen. 

Udarbejdelsen af en kort projektbeskrivelse på 2-3 sider er et godt udgangspunkt. Denne beskrivelse kunne indeholde:

  • Baggrunden for projektet

  • Projektets idé og dets mål

  • Metoden

  • Budgettet

  • Tidslinjen

I tidslinjen bør du definere de aktiviteter, som du er nødt til at udføre for at krydse målstregen – både ansigt til ansigt, og online aktiviteter – og hvornår de skal finde sted. På det her trin, vil det allerede være nyttigt at anvende OPIN Beslutnings-Støtte-Værktøjet* for at få et indtryk af online proces-skemaerne og funktionerne, som tilbydes på OPIN. Som en inspiration til ansigt til ansigt metoder anbefaler vi dig, at du ser i Engage2020 Action Catalogue, som er et interaktivt metodekatalog vedr. offentlig deltagelse. Under Forberedelsesfasen vil vi komme med flere tips og tricks til udarbejdelsen af en passende deltagelsesproces, så det er ikke nødvendigt at gå nærmere ind på metoderne nu.

Når du skitserer processen, så hav budgettet for øje! Der er ikke nogen ide i at planlægge en proces, som er meget tidskrævende og dyr, hvis dit budget er meget begrænset. Tid er penge. Det kan derfor være meget nyttigt at betragte dit budget i detaljer og fordele ressourcerne på de forskellige aktiviteter. Så vil du vide, hvor mange timer, du kan bruge på at planlægge, f.eks. lanceringen af projektet. Et sådan detaljeret overblik mindsker risikoen for overskridelser af budgettet.

Dette er kun din første skitse af projektet. Du bør stadigvæk være åben over for at justere det (og husk at opdatere dit budget tilsvarende!) for nu er tiden inde til at møde de unge deltagere og dine støtter med beslutningsstyrke og spørge efter deres feedback på den indledende skitse af projektet.


*For at få adgang til Beslutnings-Støtte-Værktøjet skal du registrere din organisation på OPIN. Du kan teste de forskellige OPIN funktioner og få flere informationer vedr. registreringsprocessen her.